Dioxin i fisken
Andreas Eickelkamp
ChroniquesDuVasteMonde.com: EU har hævet grænsen for dioxin, fra 8 til 25 picogrammer (billioner af gram) En billioner er et tal med 12 nuler. Betyder øgningen virkelig noget?
Andreas Eickelkamp: Ja, fordi dioxin har en nultolerance, det er giftigt selv i små mængder, det akkumuleres i menneske og dyrs fedtvæv, og det bryder næppe. Jo mindre af det jo bedre. 80 procent af os spiser dyrefoder. WHO har udtalt, at vi ikke bør tage mere end fire picograms pr. Kg legemsvægt. For en kvinde, der vejer 65 kilo, ville det være 260 picograms. Dog kan en 200 g fiskeservation indeholde op til 5.000 picograms dioxin alene i henhold til de nye grænser. WHO's krav overskrides mange gange.
ChroniquesDuVasteMonde.com: Hvorfor blev værdierne rejst overhovedet?
Andreas Eickelkamp: EU bøjer til økonomiske interesser. Ellers ville det forbyde salg af mange fisk, som f.eks. Baltisk torsk, som normalt er stærkt forurenet med dioxin. Dårlig i den nye forordning: EU overtræder således sit eget forsigtighedsprincip, nemlig at beskytte EU-borgerne mod fare.
ChroniquesDuVasteMonde.com: Især fedtholdige fisk som sild, makrel og laks opsamler let dioxin, men på den anden side anses for at være særligt sunde. Skal vi ikke spise dem mere?
Andreas Eickelkamp: Dybest set øger fiskforbruget sandsynligheden for at indtage dioxin. Dybhavsfisk er normalt ikke så stærkt forurenet som dem fra Østersøen. Og slagteaffald som torskelever er mere belastet end fiskfilet.
ChroniquesDuVasteMonde.com: Og hvad med farm laks, hvor kødet ofte er strikket med tykke fedtåre?
Andreas Eickelkamp: Han kan indeholde mere dioxin end slankere, men det afhænger af vandbelastningen. Flere detaljer kunne siges, hvis myndighederne skulle offentliggøre deres måleresultater. Fordi de ikke gør det, skal du spørge om der er foretaget målinger for et bestemt produkt fra en bestemt butik.
ChroniquesDuVasteMonde.com: Nøgleord: Den nye forbrugerinformationslov (VIG)
Andreas Eickelkamp: Præcis. Loven har været gældende siden 1. maj og bestemmer, at enhver forbruger har ret til at indhente fødevareinformation fra myndighederne. Men det kan kun ske, hvis produktet nogensinde er blevet analyseret ved hjælp af fødevareovervågning.
ChroniquesDuVasteMonde.com: Og hvis agenturet ikke har nogen analyse?
Andreas Eickelkamp: Desværre har forbrugeren ikke ret til at anmode om oplysninger direkte fra virksomheden. Derfor skal myndigheden give producenten mulighed for at kommentere. Men han kan nægte oplysningerne, stole på handelshemmeligheden. Derefter skal myndigheden gå til retten og sagsøge forbrugeren. Det hele koster meget tid og gavner ikke forbrugeren på kort sigt.
ChroniquesDuVasteMonde.com: Er den nye forbrugeroplysningslov kun en papirtiger?
Andreas Eickelkamp: Selv de regerende parter tror ikke på, at loven virker. Derfor bør det revideres igen i 2010 for at forbedre.
