Hvordan Shanghas kvinder arbejdskrævende søger efter en mand
På bordet foran hende løgn: et id-kort, en løn og en hukou, opholdstilladelsen til byen Shanghai. Wenjing Li ser på alle papirerne og skubber dem over bordet, fingrene spredes tilbage til den unge mand overfor hende. Wenjing smiler sheepishly. "Det er ikke nødvendigt, jeg tror også på dig." Wenjing Li er 26 år gammel, har gule hotpants og sølvhøje hæle, og dette er hendes første date med Weidi, hendes forældres næste søn. Besvikelsen har allerede skrevet efter de startede - marinerede kyllingefødder og græskarindfald - i hendes smukke ansigt. En dato kunne ikke være mere uromantisk. Ikke på grund af certifikaterne men Weidi fik ikke hende til at grine, hun klager bagefter: "Han har talt så lidt og så denne frisure!" Efter alt vil han kontraktligt forsikre sig om, at han ikke vil tage nogen elskerinde i tilfælde af ægteskab, han har fortalt hende, og det er det, det gavner ham. Men det er ikke nok for Wenjing. Lidt, en lille smule snurren ville have været nok for hende. "Er det for meget at spørge?"
"Jeg har den ideelle mand til dig!" Hendes mor havde råbt ind i telefonen et par dage tidligere. "Regeringsmedarbejder, født i '84, seriøse hensigter, god familie, forældre vil selv købe dig en lejlighed." Wenjing havde tænkt et øjeblik. At have sin egen lejlighed, der lød godt, så ville hun ikke være nødt til at flytte til sine forældre, som det ofte er tilfældet med unge par i Kina. Derudover har tjenestemænd en høj social prestige, de betragtes som uddannede og samvittighedsfulde ægtemænd, fordi deres karriere er tæt knyttet til civilstanden: ingen kone, ingen forfremmelse. Derudover er der en sikker indkomst, sundheds- og pensionsforsikring og mange sociale ydelser, kort sagt: et godt liv i midten til den øverste sociale klasse. Wenjing lovede et møde.
Kærlighed i skyggen af skyskrabere i Pudong, Shanghai centrum.
Wenjing er en typisk storbyskinesisk kvinde: ung, moderne, flydende engelsk, veluddannet, med mange venner, en mobiltelefon med klimaanhængere og et godt betalt job som kinesisk lærer på en international sprogskole. Men den rigtige mand mangler. "Under mine studier forbød mine forældre mig at danse mænd," siger hun. "Derefter skal jeg fokusere på karrieren og nu?" Hun pucker hendes læber til puden. "Hvor skal jeg robe en mand? Jeg arbejder for sent, og mine kolleger er alle kvinder."
Hendes største frygt slutter som "Sheng Nu". Bogstaveligt oversat betyder: leftover kvinde. Fritt oversat: gammel pige. Kvinder omkring 30, selvsikker, succesfuld og økonomisk uafhængig. En slags Carrie Bradshaw på kinesisk - det er hvad du ville kalde en stor kvinde. Antallet af dem vokser: 500.000 ugifte kvinder over 25 bor i Beijing, i 19 millioner metropol i Shanghai er tallet næsten dobbelt så højt. I ingen anden by i Kina optager flere kvinder ledende stillinger i økonomien eller starter deres egne virksomheder. Men jo mere succesrige en kvinde er, desto sværere finder hun en mand. Fordi næppe en kineser ville gifte sig med en kvinde, der tjener mere, kører en dyrere bil, der er ældre, højere eller på anden måde bedre end ham. "Gates og windows skal svare", er et ordsprog.
Wenjing Li, 26, drømmer om en mand, der er uddannet, har et godt stykke arbejde, har sin egen lejlighed - og muligvis endda forårsager lidt prikkende i hende.
Wenjing siger: "Jeg vil have mere fra livet end min mor har, jeg vil have det bedste, og det er derfor, jeg ønsker den bedst mulige mand." En mand fra Shanghai, uddannet, smuk, ikke-ryger, oprigtig, sikkert job, god indkomst, egen lejlighed, selvsikker, socialt anerkendt, dyrelskende og også glad for børn. Desuden bør han forårsage mindst en smule prikkende i maven.
Ved en tilfældighed eller øjenkontakt i metroen eller i caféen kan du ikke finde sådanne mænd i Kina. Meget få kinesere flirter bare på gaden med mærkelige kvinder, og hvis man tør, ville han være ude af spørgsmålet for Wenjing. "Enhver, der viser interesse for mig uden at have baggrundsinformation om mig, kan ikke være alvorlig." Udover familie eller venner hjælper faglige agenturer i stigende grad med dating. Især på internettet. 140 millioner kinesere, iResearch estimater, søger i øjeblikket en partner der. Der er partneragenturer for millionærer, og for oversøiske kinesere returneres. Og virtuelle "Date Doctors", der giver tips fra styling til flirting og om nødvendigt udarbejde spændende Date-Smalltalk emner til det første møde. Wenjings sidste forhold har givet hende en kæreste. Hun holdt på grund af "kulturelle forskelle" kun et år."Det er hvad du får, når du kommer ind i udkanten af Shanghainese over floden," siger hun. "Han ville have mig til at blive hjemme hele dagen og overtage husstanden!"
For evigt: køb slott, lås op, smid nøgler - i Kina, et kærlighedsritual.
Nu hvor situationen er travlt, fordi Wenjing nærmer sig 30, tager moren over. Sikker på det er sikkert. Til dette tænder hun på det offentlige ægteskabsmarked på lørdage og holder et billede og hendes datters profil. Hvis det ikke hjælper, vil hun med tillid placere Wenjings skæbne i hænderne på "Tante Fan".
Tidligere lærer Fan Benliang arrangerer en velkendt datingsalon i en tehus i Shanghai-Pudong på lørdage, der arbejder på meget pragmatiske regler: punktlig klokken tre er de ugifte ansøgere på linje og derefter individuelt ind i et lille stadium for at introducere sig , Enhver, der er interesseret i kandidaten, annoncerer hans anmodning til Fan Benliang, som arrangerer så en spontan mini-date. Efter fem minutter tilgive begge hinanden for deres point. På baggrund af punktkortene prøver tante Fan senere, der matcher puslespilstykker sammen - for en rigtig dato. Der er i øjeblikket 1.100 kvindelige ansøgere på hendes bunke kvinder, hvoraf kun 400 er mænd. "Kvinder er alt for kræsen," klager fru Fan. "De vil kun have A-grade mænd med den bedste uddannelse og høj social status, men de tager sig af sig selv For længe kun for en karriere, så vil de panikere i slutningen af 20. Men AKlasse mændene vil ikke have gamle kvinder, men unge og så smukke som muligt. " I fire år var der med hendes hjælp kun ti ægteskaber. Ikke desto mindre er hendes salon fuld hver lørdag.
Leder efter: Weiwei Zhang, 25, er blevet præsenteret for syv mænd uden succes.
Weiwei Zhang, 25, afslutter sit arbejde som PR-konsulent for nogle måneder siden og fokuserer nu på mænds jagt. Det er stort set den slags fyr, kinesiske mænd drømmer om: skrøbelig figur, porslinspring, smal hage, store øjne med øjenlågsskræk - et statussymbol, hvor mange kvinder placerer sig under kosmetisk kirurgeres kniv. Defiant hun er alene. Hun sutter på en Evian-Import vandflaske, hun har en Louis Vuitton taske i sit skød. "Jeg er allerede blevet introduceret til syv mænd," sukker hun. "Det er ret trættende." Hun forbrænder luft fra klimaanlægget med hendes hånd.
For at forstå, hvad Weiwei Zhang går igennem, er du nødt til at kende scenens opsætning af det kinesiske kuppelteater. Første akt: Ikke-bindende introduktioner i gruppen til middag, karaoke-sang og lignende. Med god ydeevne, fælles interesse og følgende SMS-kontakt, finder en dato for to sted sted. Hvis hårde fakta, som f.eks. Opholdstilladelse til Shanghai, kommer på bordet, så meget desto bedre. Når man kommer ned til det, sender han tre til ti sms'er om dagen, får små opmærksomheder (øreringe, yndlingschokolade) og "bekymrer sig", som Weiwei kalder det, begynder den såkaldte Ai-Mei-fase bogstaveligt: nej Kærlighed fase - et gråt område mellem flirtation, venskab og kærlighed forhold uden forpligtelser. Først efter intensiv undersøgelse begynder den tredje handling: det egentlige forhold.
Weiwei mødte ikke nogen af de syv mænd til den sidste handling. Hun indpakker en hårstreng omkring fingeren og sænker den allerede stille stemme. "Lige nu arbejder jeg på nummer otte, det kunne være et direkte hit." En kollegas ven har sit eget tekstilfirma i Italien, men ønsker nu at vende tilbage til Shanghai og gifte sig. Han er 33, lille, ikke meget attraktiv, men velhavende. "Præcis som en fortune-teller forudsagt for mig," siger Weiwei, strålende. Hun er ikke engang forelsket i ham. "Kærlighed," siger Weiwei, "er luksus, ikke en nødvendighed." Hun tror på skæbne - og i Louis Vuittons poser. "Han er meget generøs," siger hun. "Better huder i en BMW end at cykle": Sloganet er populært blandt unge kinesiske kvinder, de bærer det på deres T-shirts. I foråret kom Weiweis nummer otte fra Italien til Shanghai i fire uger for at møde hende og hendes forældre. "Vi så hinanden hver dag," siger Weiwei stolt. Men noget skal være gået galt. "Han forlod lige og sagde, at han ikke var parat til at gifte sig." Siden da taler de ofte på telefonen. "Jeg vil ikke give op, det skal arbejde."
Venstre: Ruby Ding, 40, skilt, har stress for at danse bag hende.
Ruby Ding har forgæves ventet i ti år. Den 40-årige direktør for en international privat børnehave i Shanghai flyttede til Shenzhen i begyndelsen af 20'erne for at tjene en karriere i hospitalsbranchen. Der mødte hun sin store kærlighed, en schweizersk. Hun håbede på et ægteskabsforslag, der aldrig kom. I løbet af disse år blev hun ligefrem terroriseret: "Fra mine forældre, venner, fra alle," siger Ruby. "De fik mig til at føle, at der var noget galt med mig, jeg skulle gå til psykiateren, jeg er syg i hovedet." Over 30 og stadig singel, det er bare ikke muligt i Kina. Ruby flyttede til Shanghai, købte fast ejendom og fortsatte sin uddannelse.Men hendes familie øgede trykket, og ved 34 gav hun endelig ind og giftede sig med en kinesisk statsmedarbejder. Hun var otte år ældre end ham, men hun kunne skjule det fra sine svigerforældre.
Skilsmisse: Dette sker her på en dag og koster 1,20 euro.
Fred kom ikke ind gennem ægteskabet. "Uheldet startede virkelig," siger Ruby. Forretningsrejser, drikkevarer - efter fire år Ruby skilt, der går i Kina på en dag og koster 1,20 euro. "Siden da," siger hun, "jeg har det fri." Som en skilt 40-årig er hun mere respekteret end som en 30-årig. Skilsmisse er ingen fejl, skilsmissesatsen er i Shanghai med 39 procent på niveau med det tyske gennemsnit. "Efterhånden var skilsmisse det bedste, der kunne ske for mig," siger Ruby. "Ingen forsøger at matche mig, ingen skubber mig længere, jeg har allerede gjort dette job." For to år siden mødte Ruby, som udstråler en Shanghai-atypisk indre fred, Michael på forretningsrejse. Den tyske, 15 år ældre, sad ved siden af hende i flyet. Tidligere havde han mistet sit job som investeringsbankmand. En uendelig fremmede, da. Igen et samfund personale. Men denne gang er hun ligeglad. "Jeg er for gammel til at være præskriptiv," siger Ruby, "det sociale pres er væk, det er sandt held."
