Italien: Calabria
Simpelthen storslået: landskabet nær Belvedere med sine oliventræer, vinstokke og maleriske landsbyer
Hvis de italienske regioner var en stor familie, ville Calabria spille rolleskolen som sad på kattebordet væk fra de voksne. Med et smukt, snavset ansigt og revne tøj er det ikke tilladt at spise ved siden af den dyrkede Toscana og den forgæves Veneto.
"Calabria? Ti dage vil du gå der?" Vi havde allerede bedt den romerske steward i flyet overrasket. "È un po terzo mondo, nej?" Det er lidt af en tredje verden der nede, ikke? Alt i guidebogen lyder som en opdagelsesrejse - efter meget eventyr og lidt komfort. Kun hver tredje person har et job på indgangen til den italienske startspids. "O immigrant, o brigante", siger Kalabresen: Enten emigrere (siden 1970, 3,5 millioner mennesker forlod regionen) eller Mafioso bliver, det er perspektiverne. Dem, der forbliver og ikke beskæftiger sig med organiseret kriminalitet, lever af et par appelsintræer. Eller fiskeri.
Stille dage i den dybe syd: liggestol på en fiskerbåd i havnen i Bagnara Calabra
I vores Fiat rocker vi op ad de stejle gader i Bagnara i nordlig retning: gennem buegange, hvor mavedyr går ned til gaden, forbi Madonna statuer, til børn, der smider os kysse hænder. Vi er selvfølgelig de eneste turister fra udlandet, der venture så langt mod syd. 450 meter op ad serpentinerne, inden vi kører på motorvejen A3. På medianen vokser mørkerød oleander som en mur af blomster. Ingen motorvej, en avenue er det, en glemt boulevard i evigt siesta. 90 procent af Calabria er bjergrige, klipperne stiger ofte til strande, men den italienske støvle er så smal her, at selv de indre områder aldrig er mere end 50 kilometer fra vandet.
Det Calabrian Caribien - det er hvad italienerne kalder kyststrimlen mellem Bagnara Calabra og Lamezia Terme. Udsigten fra kystvejen er som et kig på et rejsekatalog. Kun at farverne er ægte og havet er så rent, at den italienske miljøorganisation Lega Ambiente jævnligt udnævner topkarakterer hvad angår vandkvalitet.
Strand af Bagnara Calabra - Calabriske Caribien kalder den italienske kyst
Det eneste sted, der virkelig er udviklet til turisme kaldes Tropea. Det siges til dato fra det tidspunkt, hvor grækerne byggede templer og teatre, for hvilke der ikke var plads på Peleponerne. For meget, for smuk, så malerisk, at det virker osteagtig, på et tidspunkt stopper vi med at tage billeder. Det var først i 1960'erne, at det blev lyst til at tilbringe en ferie på kysten. Før der var malaria, ingen hoteller, ikke engang rigtige veje. Fra Middelhavet til de Calabriske Alper. Efter fire timers kørsel mod Parco Nazionale della Calabria bliver det koldt i bilen. Bjergene er skovklædte med slanke fyrretræer, ingen bil kommer til at møde os. Røde og hvide tegn på træstamlerne advarer pochers. Villagio Mancuso er en forlig af sorte og hvide bindingsværkshuse, alle dækket af et tykt lag af fyrretræer. Også vores "fairy park", hotellet "Parco delle Fate". Et 200-sengs hus fra 1930'erne med mørkt træpanel og tykke tæpper. "Dirigenten Luchino Visconti, Sophia Loren, Baronerne i Sicilien og Pave Pius XII var jævnligt vores gæster," siger tjeneren Frederico og sætter en lysestage på bordet - det eneste lys i spisestuen. Bemærker, at han ikke kan lide at sove i det dystre hotel, går Frederico hjem med bil efter måltidet. Restless vi ruller i sengene om natten.
Fra bjerglandsbyen Civita har vi svedt en konkret vej i en halv time og dernæst afdækket et grusfelt. Og nu står vi i ærefrygt med respekt. "En af Europas smukkeste kløfter", havde guiden lovet. Giuglio, den romerske økologi ejer, som vi mødtes med sin kæreste på nedstigningen i Raganello Gorge, sætter det i en nøddeskal: Paradiso. Klart drikkevand, hvor vi ser ørred og lysegrå sten. Klipperne stiger orange, ottergul og skifer grå, overgroet med oleander. Til højre falder et vandfald, en spray, hvor Giuglio står med udstrakte arme. Eller er det Nymph Grotto 80 kilometer længere nordpå? Grækerne beboede området omkring Sibari for 2800 år siden. Først manglede de alt, hvad de vidste fra deres hjemland ud over havet: glæde, luksus, afslapning. Og så bygget indbyggerne i handelsbyen deres egen skønhedssalon i det barske, vilde landskab i Calabria: "Grotta delle Ninfe".
"Hvad kan man tjene her for penge!" Siger Walter Olivati, 43, forretningsmand fra Milano. Ligesom en statue, der er kommet til live, står han ved siden af os ved spejlet. "Calabria mangler infrastrukturen.Landskabet? Fantastisk. Naturen? Upåvirket. Maden? Fremragende selv efter Milano-standarder. "Olivati ser seriøst ud af sin grøngrey maske." Men ellers mangler alt. "En udvej ville skulle bygge her, bedre veje, måske en anden lufthavn, muses Signor Olivati, hæve priser og tjene rigtige penge Er det aftensolen, det afslappende mudder eller den anden øl, han drikker hos os ved svovlfjærens kant? Under alle omstændigheder er Walter Olivati's iværksætterånd pludselig mild: "Eller vi forlade alt som det er. "Signore Olivati blinker - og tager en pause fra kunst." Og fortæl ikke nogen, at der er dette sted. "
Rejseinfo Calabria
DERTIL Alitalia flyver f.eks. Fra Frankfurt til Lamezia Terme fra 255 euro. Charterfly fra Aero Lloyd, LTU og Thomas Cook (Condor) fra alle større tyske lufthavne til Lamezia Terme fra 269 euro.
HOTELLER Grand Hotel San Michele: Det mest elegante hotel i Calabria - et glimrende palæ på vestkysten (8? 9 loc Bosco, Cetraro, tlf. 09 82/910 12, fax 914 30,).
Hotel Murat: Enkelt hotel i den gamle bydel i Pizzo, indrammet af barer og isbarer. Ti minutters gang til sandstranden; (Piazza Repubblica 41, Pizzo, tlf. 09 63/53 42 01, fax 53 44 69).
Le Roccette San Leonardo: Feriekompleks ikke langt fra den gamle bydel bygget på klipperne i Tropea, og en af de bedste strande i det sydlige Italien. Små bungalows i en park; Lejligheder til fire personer (Via Mare Piccolo, Tropea, Tlf. 09 63/618 69, Fax 612 13).
RESTAURANTER OG BARNE Da Cecè: Tropeas bedste pasta restaurant. Borde på piazzaen, især god spaghetti med røde løg eller stegte courgette blomster (Largo Toraldo Grimaldi, Tropea, tlf. 09 63/60 32 19).
En casa janca: Rita Callipo koger fire-, fem- eller seks-retters menuer, rustikke specialiteter, nogle af grøntsagerne selv. Også plads til 80 euro inklusive halvpension (Riviera Prangi, Pizzo, Tlf. 096 32/643 64).
La Locanda di Zio Rocco: simpel gaderestaurant med hvide plastborde, men maden (pasta fra 4 euro) er fremragende og næsten altid med store mængder frisk peberfrugt forberedt (Largo San Biagio, Diamante, tlf. 03 68/749 84 98).
Bar Dante: Her er chokoladeis specialet "Tartufo" opfundet, pr. Servering 4 euro (Piazza della Repubblica 38, Pizzo, Tlf. 09 63/53 41 50).
INFO Italiensk Turistbureau Enit, Kaiserstraße 65, 60329 Frankfurt, Tlf. 069/23 74 34, Fax 23 28 94. På internettet på www.enit.it.
