Homeopatisk behandling - er det noget for mig?

1. Hvad er principperne for homøopati?

Homøopati (fra græsk, homoios = lignende, patos = lidelse, sygdom), der blev udviklet for 200 år siden af ​​den tyske læge Samuel Hahnemann (1755-1843), betragter sig som et selvstændigt terapisystem. Det grundlæggende princip om homøopati er lighedsreglen: "Similia similibus curentur" - lignende ting kan helbredes af noget lignende. Det betyder, at en sygdom kan helbredes med stoffet, der ville forårsage de samme symptomer hos en sund person.

For at undgå bivirkninger og risici for de delvist giftige og farlige aktive ingredienser, fortyndes de, indtil den patogene stimulus bliver til en kurativ. Denne "potentiering" forekommer gradvist: D-potenser er hver fortyndet 1:10, C-styrke 1: 100 og Q-styrke 1: 50.000. Eksempel: En del af et "primalt stof" bliver en C1-opløsning med 99 dele alkohol ved kraftig omrystning. En del af det spildt med 99 dele alkohol giver en C2-opløsning mv.

Jo højere styrke er, desto lavere koncentration af den aktive bestanddel og jo større helbredende effekt ifølge Hahnemann. Fordi selvom det oprindelige stof næppe kan påvises, er de oplysninger, der er indeholdt i det, stadig til stede efter homøopaternes mening. De giver patientens krop vigtige impulser til at indlede selvhelbredende processer (reguleringsmedicin).



Valget af det særlige middel i klassisk homøopati afhænger ikke kun af symptomerne på den aktuelle lidelse, men også på den enkelte forfatning, de personlige karakteristika, de mentale tilstande og patientens adfærd. Sygdom er en forstyrrelse, som påvirker hele personen som en disharmonisk lidelse, som forstyrrer den fysisk-mentale-mentale balance og den individuelle rytme. Behandlingen med meget specifikke udvalgte midler til at genoprette ordren og så pakke sygdommen ved roden.

Dette holistiske koncept findes ikke i moderne kompleks homøopati. Det er begrænset til en rent symptomatisk behandling af sygdomme. Fokus ligger ikke længere på mennesker, men på den diagnosticerede sygdom - ligner konventionel medicin.



2. Hvad siger konventionel medicin?

Skole læger kritiserer, at homøopatiens virkningsmekanisme ikke er plausibel og endnu ikke videnskabeligt bevist. Mange undersøgelser har givet delvist modstridende resultater. Succes kan kun forklares med en placebo-effekt. Ved høje potenser er ingen aktiv bestanddel detekterbar. Lav styrke af giftige stoffer kan være farligt.

3. Med hvilke terapivarianter virker homøopati?

  • Klassisk homøopati er en taler medicin, hvor patienter får meget tid og opmærksomhed. Det foreskriver efter detaljerede anamneseforedrag (Erstanamnesen i ca. To timer) en udvalgt efter individuel sammensætning af patientens enkeltagent i form af kugler, tabletter eller dråber. Regelmæssige opfølgende besøg (ca. 30 til 60 minutter) bruges til at kontrollere og justere terapien.
  • Ved symptomatisk behandling og selvbehandling afhænger symptomet, at der anvendes midler i styrke C 12 eller lavere. Valget af midler er baseret på retningslinjer baseret på oplevelsen af ​​klassisk homøopati.
  • I kompleks homøopati ordineres blandinger med fem til seks forskellige individuelle lægemidler i dybe, ofte lige forskellige kræfter til klagekomplekser (for eksempel forkølelse, kredsløbsproblemer, overgangsalderen, pollenallergi) uden en detaljeret første patienthistorie.

4. I hvilke indikationer anvendes klassisk homøopati?

  • kronisk lidelse
  • allergiske klager
  • astma
  • eksem
  • funktionelle lidelser såsom migræne, højt blodtryk, menstruationsforstyrrelser
  • psyko-vegetative lidelser, f.eks. Søvnforstyrrelser, angst, depression, udmattelse - inflammatoriske sygdomme (fx sinus, tarm)
  • Kvinders sygdomme som PMS, menopausale og graviditetsklager
  • begyndervanskeligheder
  • Symptomatisk terapi, selvbehandling med homøopatiske midler og homøopatiske komplekse midler anvendes i akutte lys hverdagsproblemer

Den særlige styrke i klassisk homøopati er, at den også behandler kroniske sygdomme, der er blevet behandlet i konventionel medicin og således i det mindste lindrer symptomerne. For lette daglige problemer er homøopatiske midler et mildt alternativ - også til selvbehandling.



5. Hvornår skal homøopati ikke anvendes?

  • i tidligere kirurgiske operationer og traumer (homøopatiske midler kan kun anvendes som supplement til behandling af sår)
  • alle sygdomme, der allerede har resulteret i ændringer og restriktioner på organer og væv (fx mavesårets ardannelse, valvulær hjertesygdom, degenerative tilstande som Parkinsons sygdom)
  • kræft
  • Akut livstruende sygdomme
  • Selvmedicinering bør ikke bruges til langvarige klager. I disse tilfælde er en lægeundersøgelse altid nødvendig!

6. Hvilke bivirkninger kan forekomme?

I tilfælde af klassisk homøopati er en initial forværring mulig efter at have taget det eneste middel. Selv en "gammel" langglemte sygdom kan genoptages med kort varsel. Derudover må der ikke forventes andre bivirkninger ved korrekt behandling af en klassisk homøopat (ellers er der problemer med brugen af ​​giftstoffer som arsen, kviksølv eller cadmium).

Komplekse midler er ikke foreskrevet i overensstemmelse med lighedsprincippet. De er derfor snarere en ikke-målrettet "haglgeværsterapi". Deres individuelle komponenter kan annullere hinanden i deres virkning.

Selvbehandling med homøopatiske midler kan føre til nye symptomer, hvis lægemidlet ikke passer perfekt til sygdommen. Vigtigt derfor: Brug ikke højere potenser end C12 og ingen giftige stoffer i lave potenser fra D1 til D6! Terapien skal seponeres, når grænserne for homøopati er nået.

7. Hvilke interaktioner er mulige?

Den klassiske homøopati kombineres som regel efter lægens skøn med konventionel medicin. Det bør dog ikke anvendes samtidig med biokemiske midler ifølge Dr. med. Schuessler, Bach blomster, akupunktur, faste og fysiske terapier anvendes. Under en klassisk homøopatisk terapi bør koffeinholdige drikkevarer, alkohol, tobak, æteriske olier (især pebermynte, menthol, kamfer), for meget salt og sukker, grøntsager og krydderier såsom persille, vanille, løg, selleri og asparges og en usund livsstil undgås , Elektrosmog, amalgamfyldninger og vaccinationer kan også forstyrre helingen.

Symptomatisk terapi og kompleks homøopati anvendes ofte samtidigt med konventionel medicin. Du behøver ikke at undvære kaffe, æteriske olier mv.

8. For hvem er homøopati egnet?

I klassisk homøopati skal patienter være villige til at samarbejde med lægen / terapeuten. Du bør kunne opleve sygdomssymptomer, der er differentieret og beskrevet i anamnesen. Også vigtig er villigheden til at kommunikere følelser, biografiske detaljer og mentale tilstande. Derudover kræver den udførlige behandling tålmodighed og motivation.

Symptomatisk behandling og kompleks homøopati kræver en præference for "bløde" metoder. Men også viljen til at acceptere recepter, som i konventionel medicin, er vigtig. Selvbehandling med homøopatiske midler kræver patientens engagement og tålmodighed for at finde det rette middel.

9. Hvem bærer omkostningerne?

Lovpligtige midler refunderer ikke omkostningerne ved homøopatiske midler. Nogle overtager i det mindste delvist omkostningerne ved anamnese med de kontraherende læger - bedst inden du spørger. Nogle læger tilbyder også homøopati som en sygesikringsfond i forbindelse med den "integrerede pleje med klassisk homøopati" - bedes også bedst spørge om din egen sygesikring. Private sygesikringsselskaber eller supplerende forsikringsselskaber betaler normalt for behandlingsomkostningerne afhængigt af kontrakten. Erstanamnesen inklusive sag forberedelse koster mellem 120 til 220 euro, efter anamnesis omkring 60 til 80 euro, stoffer afhængig af styrke omkring 5 til 20 euro.

10. Hvor er der mere information?

  • Tysk central sammenslutning af homøopatiske læger e.v. (DZVhÄ): adresser på læger
  • Homeopati Forum e.V., organisation af klassiske homøopatiske naturopater e.V.: adresser til ikke-læger
  • "Homeopati for skeptikere: hvordan det virker, hvorfor det helbreder, hvad der er bevist" af Dr. med. Irene Schlingensiepen og Mark-Alexander Brysch (2014, 192 s., 16,99 euro, O. W. Barth)
  • "Homøopati, intet i det? af Matthias Wischer og Iris Hammelmann (2009, 96 s., 12,95 euro, Haug)
  • "Homøopati helt kvindelig" af Anja Engelsing (2008, 192 s., 19,95 euro, Haug)
  • "Homeopati fra 50" af Sven Sommer (2008, 128 s., 12,90 Euro, Graße und Unzer)
  • "Enders 'Håndbog Homeopati" af Dr. med. Nobert Enders (2007, 579 s., 39,95 euro, Haug)

Das Phänomen Bruno Gröning – Dokumentarfilm – TEIL 2 (Kan 2024).



Retsmidler, homøopati, homøopati, medicin